Sommercykelture

🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️ Så er starten gået på sommerens cykelture og der er 2 muligheder.
Team mandag. Starter kl.19 ved Min købmand i Voerså.
Team onsdag. Starter kl.10 ved Min købmand i Voerså
Alle kan deltage på begge hold og turene er på ca.10 km. Og tager ca.1 time.
Der er ingen til eller fra melding, man møder bare op og så er der en der har dagens rute.
Måske har nogen, efter cykelturen, lyst til en kop et eller andet i købmandens café, pris 10 kr.

Tovholder, Lone

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Sommercykelture

Informations og planlægningsmøde vedr. Stenrevs- og ålegræsprojekt

Tid  7.juni kl 19. i Klubhuset på Jollehavnen (Havstokken 1)

Er du interesseret i vand, og natur under vandet og har du lyst til at vide mere eller være med i det praktiske arbejde, så kom til møde den 7. juni kl. 19.00. (Bemærk dato ændret fra 2 juni da der var overlap med generalforsamling i Byudviklingen).

På mødet vil vi dels fortælle om status på projektet, hvor vi nu har fået udlagt 2500 tons sten.

Desuden vil vi fortælle mere om arbejdet med at udplante ålegræs som skal foregå i juni måned. 

I perioden 13-23 juni får vi hjælp til dele af arbejdet med dykkere. Vi skal hjælpe med at indsamle ålegræsset til udplantning der skal indsamles fra donor-bevoksningerne langs kysten. Vi skal derfor se om vi kan skaffe “hænder” til at indsamle og transportere udplantningsmaterialet ud til dykkerne som forestår udplantningen.

Så har du tid og lyst til at være med en eller flere dage/aftenen efter fyraften til at give en hånd med så kom og hør om hvad arbejdet går ud på.

Har du ikke mulighed for at møde op den 7/6 så send gerne en SMS eller ring til Bjarke (27875888) hvis du vil høre nærmere eller giv besked om hvornår i perioden 13-23 du evt. har mulighed for at hjælpe, om du selv har en båd osv. Så vil vi prøve at stykke en “vagtplan” sammen.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Informations og planlægningsmøde vedr. Stenrevs- og ålegræsprojekt

Voerså Byudvikling – Generalforsamling i Borgerhuset

Indkaldelse til Generalforsamling i Voerså Byudvikling
Torsdag, den 2. juni. 2022 kl. 19:00 i Borgerhuset.

DAGSORDEN

1.  Valg af dirigent – Poul Thomsen har indvilget.
2. Valg af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af 2021 regnskab
5. Behandling af indkomne forslag:
a) Ændringer i vedtægter, som følge af afslag på fondsansøgning, hvor begrundelsen var, at foreningens vedtægter ikke opfylder Nordea-fondens krav om almennyttighed – Forslag fra formanden til ændring, så almennyttighed fremgår mere tydeligt!
d) Øvrige forslag – Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være     bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
6. Offentliggørelse af det af Voerså Borgerforening udpegede bestyrelsesmedlem
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer*
8. Valg af suppleanter*
9. Valg af revisor
10. Eventuelt

* Bestyrelsen udgøres af: 1 Formand og 4 Bestyrelsesmedlemmer inklusive
1 Medlem udpeget af Voerså Borgerforening. De 4 bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen, således der hvert år er 2 på valg.
2 Suppleanter (vælges for et år ad gangen)

Bestyrelsen består p.t. af :
Bent Ahlgreen, formand & kasserer (på valg i 2022) – Ønsker eventuelt kun genvalg for 1 år.
Jan Stahlbaum, bestyrelsesmedlem (ikke på valg i 2022)
Jarl Rygaard, bestyrelsesmedlem (på valg i 2022)
Susanne Lynch Donvild, bestyrelsesmedlem (på valg i 2022, idet indtrådt fra suppleant til bestyrelsesmedlem i løbet af 2021)
Bjarke Laubæk -Medlem udpeget af Voerså Borgerforening (på valg i 2022)

Suppleanter
Poul Erik Jensen (på valg i 2022)
Vacant – Ny frisk kandidat søges .

Vi ses til en lille og uformel generalforsamling!
Med venlig hilsen
Voerså Byudvikling
Bent Ahlgreen – Formand

PS. Der serveres kaffe og kage.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Voerså Byudvikling – Generalforsamling i Borgerhuset

Cykelture i Voerså’s omegn, sommeren 2022 🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️

Da der er et ønske om, at vi genoptager den ugentlige cykeltur i de 3 sommermåneder,
inviteres alle m/k, både yngre og ældre, til at møde op på mandag d.30 maj, kl.19 på

Krogrunden – Husk at medbringe cykel.🚴‍♀️

Her finder vi så ud af hvilket tidspunkt samt dag der passer jer bedst.

Skal det være mandag kl. 10 eller kl.19. Eller skal det være onsdag kl.10 eller kl.19?

Derpå cykler vi en tur på knap 10 km. Cykelturen tager ca. 1 time.

Hvis du er forhindret mandag d.30 så send en sms til 30139846 med dit navn og det tidspunkt( af de 4 foreslåede) der passer dig bedst.

Vi ses på cyklen

Mange hilsner

Lone Pilgaard

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Cykelture i Voerså’s omegn, sommeren 2022 🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️

Grillaften d. 3. juni kl. 18.00

HUSK KAFFEKLUBBEN INVITERER TIL GRILLAFTEN

– ALLE ER VELKOMNE

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Grillaften d. 3. juni kl. 18.00

Voerså Byudviklings Klublotto

Hermed vinderne af maj måneds lodtrækning:

90-106-126-27-49-143-7-197-161

Tillykke samt tak for at I støtter op om Krogrunden.

Venlig hilsen Voerså Byudvikling.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Voerså Byudviklings Klublotto

Etablering af stenrev

Nu nøjes vi ikke kun med at bygge på land 🙂, men også til vands. 
Efter næsten 3 års indledende manøvrer med tilladelser og forberedelser kommer vi nu endelig i gang med den praktiske del omkring udførslen at retablering af ålegræs- og stenrevsområder. I perioden 29 april -1 maj foretages arbejdet med at lægge sten ud i forbindelse med projektet omkring retablering af stenrev og ålegræsområder på Rimmerne ud for byen. Der vil blive lagt sten ud i to omgang de næste 3-5 dage hvor ca. 2400 tons sten kommer på pram fra Frederikshavn. Der vil derfor blive arbejdet med pramme, slæbebåde og gravemaskiner ud for området. Vil man gerne ud og kigge nærmere på arbejdet fra sø-siden, vil vi kraftigt anmode om ikke at komme for tæt for fartøjerne da der er wirer i vandet.
Stenudlægningen vil blive fulgt op i juni måned, hvor vi selv skal på arbejde. Der skal nemlig indsamles og udplantes ålegræs i og omkring stenrevet.
 
Hvis du vil høre mere om projektet og  har lyst til at være med så sæt kryds i kalenderen d. 2 juni hvor der holdes info og planlægningsmøde om projektet. Nærmere tid og sted følger. 
 
 

Dele af stenene til de nye stenrev klar til læsning på havnen i Frederikshavn.

Arrangement:
Arbejdsdag ved butiksgrunden og forberedelse til åbningsfest.
Så er der med at fatte riven og skovlen. Søndag den 8. maj kl. 13-16 holder vi ekstraordinær arbejdsdag. 
Arbejdsopgaverne består i:
 
  1.  At flytte teltet fra Krogrunden og stille det op på modsatte hjørne af Ny Skovgårdsvej så vi har det klar til åbningsfesten den 14 maj. 
  2.  At få planeret og revet kantarealer rundt om butiksgrunden så der er klart til at kunne så i disse. Så har du en skovl og især en rive så medbringe disse til butiksgrunden.
Af hensyn til at disponere opgaverne vil vi meget gerne have en tilbagemelding om deltagelse – ring eller skriv til Bjarke på 27875888. 
 
Hvis I er et par stykker som ikke kan på dette tidspunkt, men gerne vil hjælpe en anden dag inden så sig også gerne til – så instruerer vi  gerne særskilt.
 
Venlig hilsen
Borgerforeningen.
Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Etablering af stenrev

ÅBNINGSFEST

🇩🇰🇩🇰🇩🇰 Kom med til en FANTASTISK ÅBNINGSFEST! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
14.05.2022 – en stor festdag i Min Købmand Voerså

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til ÅBNINGSFEST

Kære Voersaanitter, Voersaaboere eller…

Kære Voersaanitter, Voersaaboere eller – og jeg vil gerne belæres, hvad hedder man, når man bor i Voersaa ?

I aftes onsdag d. 30. Marts, var der Generalforsamling i Voersaa Borgerforening – dette foregik i vores dejlige Medborgerhus på Ny Skovgårdsvej, lige der hvor man kører ind til vores NYE KØBMAND, som jo i størrelse grangiveligt ligner et pænt Supermarked…det er jo helt fantastisk, at det er lykkedes lille Voersaa at få  et så stort projekt stablet på benene, og det er kun lykkedes fordi så mange, primært Voersaaboere, har købt andele i butikken, og jeg er i hvert fald een af dem som glæder mig helt vildt til åbningen, som stadig ser ud til at blive d. 14. Maj.

Nå, men tilbage til Generalforsamlingen i aftes, og årsagen til denne lille skrivelse, jeg var nemlig forundret over, hvor relativt få som havde fundet det relevant at deltage…jeg talte med en forleden, som klokkeklart gav udtryk for, at DE ikke ville deltage, fordi de ikke var interesserede i at ”stille op” – jamen, at deltage i en Generalforsamling betyder bestemt ikke, at man pludselig skal stille op til noget som helst, men det betyder, at man kan møde andre Voersaanitter, og ikke mindst bestyrelsen for den Borgerforening, som rent faktisk har mange små og store jern i ilden, til gode for Voersaa og dens beboere.

Det betyder, at man kan komme med forslag og ideer, man kan komme med ros og ris, og man kan MÅSKE blive motiveret, til at deltage i nogle arrangementer og nødvendige tiltag, som f.eks. Arbejdsdag nu d. 09. April, hvor, så mange som muligt mødes kl. 09.00—13.00 og er med til at sætte skik på de udvendige rammer af Borgerhuset, samt nogle nøglesteder i byen. Det er hyggeligt, for både børn og voksne. Der bliver serveret rundstykker ved opstart og pølser til frokost.

Som det så ofte sker, så er det hovedsageligt Tordenskjolds Soldater der dukker op, og man mærker lidt en afmatning, vi har virkelig brug for nye kræfter og ny energi til ”de gamle”, som jo knokler og gerne vil, men det ER jo byens hus, som har så mange funktioner, eller MULIGHED for det. Mange har aldrig set det, nogle ved ikke engang det ER der, og hvilke muligheder der er for at bruge det. 

Hele April er weekenderne booket til selskaber, udstilling m.m., så der skal se  pænt ud, både ude og inde…men det er frivillige som sørger for dette, og vi mangler også flere til at være med i gruppen af (pt. Kun 3 aktive) som gør hvad de kan for at holde de indvendige rammer rene og pæne, og som et par gange om året, indkalder til hjæp til hovedrengøring.

Men…tilbage til Generalforsamlingen, hvor er det bare ærgerligt, at så relativt få deltog..ok det BLEV sendt Live på nettet, men der er stadig rigtig mange som ikke har set det, men også rigtig mange, som ikke fik den personlige følelse med tingene, hyggelige snakker, kaffe og madder.

Næste år er der endnu en Generalforsamling, jeg håber så meget, at se mange flere af Voersaas beboerere, OGSÅ selvom man ikke har tid, lyst el. kræfter til at deltage aktivt i aktiviteter, det er HELT ok !!

Skulle der være nogen, som får lyst til at deltage i ”noget”, så duk op til de tiltag der løbende bliver annonceret her på hjemmesiden, som f.eks. Arbejdsdag :), Kaffeklub (som starter igen på mandag), Petanque, m.m..

Mange hilsner og jeg glæder mig til at lære en masse Voersaanitter at kende 🙂

Susanne Lynch Donvild

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kære Voersaanitter, Voersaaboere eller…

Kaffeklubben starter igen!

Vi er glade for at annoncere at kaffeklubben starter igen

mandag den 4. april kl.14.

Vi glæder os til at se alle igen.

Hilsen

Kaffeklubben

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kaffeklubben starter igen!