Kaffeklubben

Kaffeklubben holder møde i Borgerhuset hver den 1.ste onsdag i måneden fra kl. 14 til kl.16.
Du kan se i “Det sker i Voerså”-kalenderen, hvornår det sker og hvad der sker! 
Kaffeklubben er ikke en pensionistklub kun med fokus på kaffe og kage.
Kaffeklubben arrangerer med mellemrum også foredrag og fællesspisning.
Kaffeklubben er for alle. Høj som lav, ung som gammel!
Her kan debatteres. Her kan fremkommes med idéer til tiltag i byen og forslag til Borgerforeningen. Her kan byens foreninger og dets medlemmer fortælle om deres forening, og måske hverve nye medlemmer. 
Og her kan skabes gode relationer mellem byens borgere.
Vi glæder os til at se dig i Kaffeklubben!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kaffeklubben

Opråb til foreningerne i Voerså

Vi har mange foreninger i Voerså af mange forskellige slags!
Vi må indrømme, at Borgerforeningen “ikke har helt styr” på jeres aktiviteter, hvorfor vi foreslår, at I hver især får en side under foreninger, hvor I fortæller om foreningen og de aktiviteter, som I har gang i.
Foreningslisten ser i dag således ud, Se: https://www.voersaa-by.dk/erhverv-og-foreninger/foreninger/ . Og den kunne gøres mere spændende ved. at hver forening havde sin egen side!
Har foreningen interesse i at fremstå på vores website med informationer, så send mig en mail på: bent.ahlgreen@gmail.com, så sender jeg et skema til udfyldelse, som så vil danne baggrund for jeres/din egen side under foreninger.
Efterfølgende vil vi da sørge for, at jeres møder/arrangementer vil fremstå under “Det sker i Voerså” i takt med, at du/I meddeler os, hvornår aktiviterne finder sted og hvornår.
I samme moment vil det være en god idé, at oprette foreningen som modtager af vores Nyhedsmail. Det kan ske på nærværende webside.
Vi glæder os til, at dine budskaber fremadrettet er at se på vores website, således Voerså fremtræder som en aktiv by , med tilbud af enhver art.

PS. Alle lokale foreninger kan leje Borgerhuset til et formiddags-, eftermiddags eller aftensmøde for kr.100,-

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Opråb til foreningerne i Voerså

Ja til at etablere to søer mellem Voersaa og Asaa

23. oktober 2019 – kl.8:19 – af: Henrik Christensen

SA PICT0008_600x400

Frederikshavn Kommune modtog i marts i år en ansøgning om en række af naturforbedrende tiltag i forbindelse med et naturpleje- og genopretningsprojekt ved Østkystvejen 416 midt mellem Voersaa og Asaa.

Projektet er et samarbejde mellem Voersaa Borgerforening, Voersaa Fiskerleje og en række lodsejere. Projektet har til formål at retablere og pleje en række områder med kystnatur omkring Voer Ås udløb og strandengene syd herfor. Ejer ønsker at anlægge to søer af 150-400 m2.

Arealet ligger i Natura 2000-område. Projektet vurderes ikke at være til ugunst for de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Frederikshavn Kommune vurderer, at projektet vil have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for dyre- og plantearter omfattet af EF-habitatdirektivet. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer.

Tilladelsen til anlæg af søen gives på nedenstående vilkår. Det betyder bl.a., at søerne anlægges i fastlagte områder. Søerne må ikke etableres ved brug af membran, og der må ikke skabes direkte forbindelse til vandløb eller dræn, og der skal holdes en afstand på mindst 10 m. Der må ikke køres i beskyttet natur under arbejdet, og der må ikke udplantes vand- eller sumpplanter. Der skal endvidere holdes en afstand på mindst 10 m til skel.

Link til kommunens tilladelse:
https://frederikshavn.dk/media/11799/191019-lzt_oestkystvejen-416_9340-asaa.pdf

Tekst: Per Rye – Sæby Avis

Udgivet i Ikke kategoriseret, Infoskærm | Kommentarer lukket til Ja til at etablere to søer mellem Voersaa og Asaa

Vi tester ikke længere tilmelding til vores nyhedsmail!

Med henblik på at forbedre informationsniveauet fra Borgerforeningen og andre foreninger i byen, og i erkendelse af, at ikke alle er på Facebook m.m., men at de fleste til gengæld har en emailadresse, har vi indledningsvis testet muligheden for løbende at kunne informere dig via en Nyhedsmail.
Nu tester vi ikke længere!
Tilmeldingen til vores Nyhedsmail virker, så nu kan du tilmelde dig – og det glæder vi os til, at du gør!
Du finder tilmeldingsformularen ude til højre på denne side eller øverst til venstre oppe i menuen.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 44.173 kommentarer