Voersaa Petanque Klub – Nu skal det være!

Som i så mange andre sammenhænge har Covid19 sat aktiviteter på standby. Således også ”genopstandelsen” af Voersaa Petanque Klub; men nu skal det være!

Foråret er her, og vi har lidt midler (kr. 2.818,-) fra den oprindelige klub stående i Vendsyssel Sparekasse, om end vi har haft lidt bøvl med at få fat i dem pga formalia med nyt cvr.nr etc skulle være på plads, men nu er det klaret!

Så nu er det blot spørgsmålet om der er interesse nok bl.a. byens borgere til primært at være medlem og sekundært lige give mig et nap med at anlægge banen. Vi behøver lige lidt hjælp til at skrabe arealet frit og måske også håbe på, at nogen vil komme forbi og smide en ”kop” stabilgrus af! Og så er der brug for en bil og trailer til at hente materialer i Jem & Fix i Sæby. Jeg har skrevet indkøbslisten! 

Her på byens hjemmeside kan du læse meget mere, ligesom du kan melde dig ind i klubben! Der er i første omgang tale om at betale et engangsbeløb på kr. 100,- pr. medlem. Ægtepar kr. 150,-.

Vent dog lige med betalingsdelen til vi ser om interessen er tilstede, hvilket jeg naturligvis håber, at den er! Og så tager vi i fællesskab det hele derfra! 

Med venlig hilsen 

Voersaa Petanque Klub v/ indtil videre – Bent Ahlgreen

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.