Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Det er kun nogle få arter af planten inden for slægten Coffea som dyrkes på tværs af troperne, men hvor kommer planterne oprindeligt fra, og under hvilke klimatiske betingelser trives de bedst? Botaniker Anders Barfod, som i mere end tre årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få en opskrift på hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde over 31.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Når vi ser op på stjernehimlen, ser vi stjerner i alle livsstadier, fra nye stjerner der lige er blevet dannet i interstellare gasskyer til rester efter stjerner hvis liv er endt i en voldsom eksplosion. Fra fødsel til død gennemgår stjernerne forskellige udviklingsstadier – alt efter deres masse og deres ydre og indre forhold. Men fælles for alle stjerners livscyklus, er at de dannes af støv og gas der trækker sig sammen og udsender lys i millioner eller milliarder af år, for så at ende deres liv kaotisk som ustabile stjerner eller ultimativt som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.

I løbet af foredraget vil du høre om stjernernes vilde liv og om nogle af de mere eksotiske typer af stjerner som findes ude i Universet. Du vil også høre om hvordan vi kan "kigge ind" i stjernerne ved at studere de lydbølger som de udsender – det som kaldes asteroseismologi. Hør også om hvad stjernernes "musik" fortæller os om deres indre.

Du vil få at se hvordan forskerne ”bygger" stjerner i en computer og hvordan man kan sammenligne dem med stjernerne i Universet og dermed blive klogere på hvordan de vil udvikle sig. Hør tilmed om nogle af de målinger og resultater forskerne har fået fra NASA’s rumteleskoper Kepler og TESS, ESO’s teleskoper i Chile og teleskoperne i SONG-netværket.

Til slut vil du komme med en tur rundt på stjernehimlen og se og høre om en række udvalgte stjerner i forskellige stadier af deres vilde og fascinerende liv.

De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA, og effekten har langt henad vejen været meget tilfredsstillende. Med dette vellykkede startskud har RNA-forskere øjnet muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til mange andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er inden for de sidste par år eksploderet. RNA kan nemlig bruges til meget mere end at vaccinere mennesker.

Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.

RNA kan for eksempel hjælpe kroppen med at programmere sine immunceller til specifikt at angribe kræftceller. Det kan også kode for livsvigtige proteiner, som er beskadigede i forbindelse med genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og muskelsvind. RNA kan endvidere designes til at angribe og fjerne inflammatoriske stoffer i forbindelse med autoimmune sygdomme som diabetes og gigt.

Før RNA kan blive en udbredt del af vores medicinske behandlinger, er der dog en række problemer forskerne skal løse. Helt grundlæggende har vi fx brug for bedre metoder til at føre RNA-medicinen ind i kroppen. Metoder der sikrer, at RNA-molekylerne kan modstå kroppens forsvarssystemer og uskadt kan nå frem til målet.

Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.

Når de fleste af os tænker på mikrober, tænker vi ofte på deres fjendske sider og den rolle de spiller i at give os madforgiftning, virussygdomme og infektioner. I de seneste årtier er vores opfattelse af mikrober dog blevet mere positiv i takt med at forskning har afsløret hvor vigtig en rolle de spiller i f.eks. vores tarme. Hør evolutionsbiolog Tom Gilbert fortælle om hvorfor vores mikrober kan opfattes som små ’medicin-fabrikker’ der kan påvirke udviklingen af sygdomme som f.eks. gigt og hvordan vores diæt og miljø kan ændre den sammensætning af mikrober der lever på og i os. Effekten af vores mikrober stopper ikke der. Forskning viser at dyrenes mikrober hjælper dem med at tilpasse sig nye spisevaner og ændringer i klimaet samt at gå i vinterhi – mikroberne kan endda styre dyrenes opførsel og hvilken mage de vælger. Hvis disse opdagelser kan overføres til os mennesker, tyder det på at vi ikke kun lever uforstyrret med mikroberne på og i os, men at de faktisk er med til at ’forme’ os som dem vi er – på både godt og ondt.

Hvad er forskellen på de organismer som er vores venner og dem som er vores fjender? En parasit er per definition skadelig – men er det mon så simpelt når det kommer til stykket? Der findes eksempelvis parasitter der får græshopper og fårekyllinger til at begå selvmord ved at hoppe i vandet og blive spist af fisk – det er skidt for de græshopper og fårekyllinger det går ud over, men omvendt hjælper parasitten derved med at balancere hele økosystemet. Parasitter spiller på flere måder en vigtig rolle, ikke bare i naturen, men også i vores immunforsvar. Det har vist sig at en stor del af vores immunforsvar er udviklet til at håndtere og bekæmpe parasitiske orme. For det er faktisk helt normalt for os mennesker at have parasitter. Udviklingen i de sidste 100 år har dog gjort at parasitterne er forsvundet fra Danmark. Vi må derfor spørge os selv: når parasitterne ikke er her længere, begynder vores immunforsvar så at ”kede sig” – og måske bekæmpe kroppen i stedet? Få svar på disse spørgsmål og meget mere når parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fortæller om parasitiske orme og deres potentielle gavnlige virkninger.