Nærværende kalender viser alle de arrangementer og aktiviteter, der foregår i Voerså by og omegn
Begivenheder denne måned
28. marts 2023 - Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Stjernernes vilde liv
28. marts 2023 : Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Stjernernes vilde liv : 19:00
–
28. marts 2023Stjernernes vilde liv
Ved astrofysikerne Mia Sloth Lundkvist og Hans KjeldsenEfter at stjerner fødes i interstellare gasskyer og begynder at lyse, gennemgår de forskellige udviklingsstadier før de ender deres dage kaotisk som ustabile stjerner eller som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.
Når vi ser op på stjernehimlen, ser vi stjerner i alle livsstadier, fra nye stjerner der lige er blevet dannet i interstellare gasskyer til rester efter stjerner hvis liv er endt i en voldsom eksplosion. Fra fødsel til død gennemgår stjernerne forskellige udviklingsstadier – alt efter deres masse og deres ydre og indre forhold. Men fælles for alle stjerners livscyklus, er at de dannes af støv og gas der trækker sig sammen og udsender lys i millioner eller milliarder af år, for så at ende deres liv kaotisk som ustabile stjerner eller ultimativt som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.
I løbet af foredraget vil du høre om stjernernes vilde liv og om nogle af de mere eksotiske typer af stjerner som findes ude i Universet. Du vil også høre om hvordan vi kan "kigge ind" i stjernerne ved at studere de lydbølger som de udsender – det som kaldes asteroseismologi. Hør også om hvad stjernernes "musik" fortæller os om deres indre.
Du vil få at se hvordan forskerne ”bygger" stjerner i en computer og hvordan man kan sammenligne dem med stjernerne i Universet og dermed blive klogere på hvordan de vil udvikle sig. Hør tilmed om nogle af de målinger og resultater forskerne har fået fra NASA’s rumteleskoper Kepler og TESS, ESO’s teleskoper i Chile og teleskoperne i SONG-netværket.
Til slut vil du komme med en tur rundt på stjernehimlen og se og høre om en række udvalgte stjerner i forskellige stadier af deres vilde og fascinerende liv.
Mia Sloth Lundkvistadjunkt i astrofysik, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetHans Kjeldsenprofessor i astrofysik, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus UniversitetBorgerhusetNy Skovgårdsvej 5Voerså, Danmark 9300Danmark5. april 2023 - Påskemiddag i Borgerhuset
5. april 2023 : Påskemiddag i Borgerhuset : 18:00
–
5. april 2023BorgerhusetNy Skovgårdsvej 5Voerså, Danmark 9300Danmark18. april 2023 - Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Fremtidens RNA-medicin
18. april 2023 : Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Fremtidens RNA-medicin : 19:00
–
18. april 2023Fremtidens RNA-medicin
Ved RNA-forskerne Mette Malle og Jørgen KjemsDe fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning der lige nu foregår som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA, og effekten har langt henad vejen været meget tilfredsstillende. Med dette vellykkede startskud har RNA-forskere øjnet muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til mange andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er inden for de sidste par år eksploderet. RNA kan nemlig bruges til meget mere end at vaccinere mennesker.
Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.
RNA kan for eksempel hjælpe kroppen med at programmere sine immunceller til specifikt at angribe kræftceller. Det kan også kode for livsvigtige proteiner, som er beskadigede i forbindelse med genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og muskelsvind. RNA kan endvidere designes til at angribe og fjerne inflammatoriske stoffer i forbindelse med autoimmune sygdomme som diabetes og gigt.
Før RNA kan blive en udbredt del af vores medicinske behandlinger, er der dog en række problemer forskerne skal løse. Helt grundlæggende har vi fx brug for bedre metoder til at føre RNA-medicinen ind i kroppen. Metoder der sikrer, at RNA-molekylerne kan modstå kroppens forsvarssystemer og uskadt kan nå frem til målet.
Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.
Mette Galsgaard MallePostdoc i nanoscience, Interdisciplinært Nanoscience Center, Aarhus UniversitetJørgen Kjemsprofessor i nanoscience, Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus UniversitetBorgerhusetNy Skovgårdsvej 5Voerså, Danmark 9300Danmark25. april 2023 - Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Myrer
25. april 2023 : Offentlige foredrag i Naturvidenskab - Myrer : 19:00
–
25. april 2023Myrer
Ved insektforsker Joachim OffenbergMyrerne er på flere måder mere succesfulde end mennesket. De organiserer sig i store samfund som superorganismer og de opfandt landbruget længe før vi gjorde. Du vil også høre om hvordan vi kan udnytte myrerne til biologisk bekæmpelse af skadedyr.
Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. De er i hvert fald væsentligt flere end os. For hvert menneske på jorden findes der 2,5 millioner myrer.
Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget: de kan nemlig også holde husdyr. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.
Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som organismens celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at en myre-superorganisme kan ændre form og være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer dronningen både som det hunlige og hanlige kønsorgan, og myrer, der kan sprænge sig selv i luften, kan agere immunforsvar. Myrerne er desuden i stand til at organisere deres millionsamfund helt uden ledere og ledelse. Ingen myre ved hvad der foregår, men det virker.
Vi skal også blive klogere på hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier.
PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer?
Joachim Offenbergseniorforsker i insekt- og planteøkologi, Institut for Ecoscience, Aarhus UniversitetBorgerhusetNy Skovgårdsvej 5Voerså, Danmark 9300Danmark26. april 2023 - Voerså Butikshus ApS - Generalforsamling
26. april 2023 : Voerså Butikshus ApS - Generalforsamling : 19:00
–
26. april 2023Voerså Butikshus afholder generalforsamling i Stensnæsskolens gymnastiksal.
Nærmere info og indkaldelse med dagsorden følger.StensnæsskolenØstkystvejen 314Voerså, 93001. maj 2023 - Kaffeklubben med fortællinger af professor Erik Albæk
1. maj 2023 : Kaffeklubben med fortællinger af professor Erik Albæk : 14:00
–
1. maj 2023Hej alle
Vi mødes i kaffeklubben mandag fra kl. 14-16, i Borgerhuset., hvor professor Eril Albæk kommer på besøg og fortæller om sin opvækst i Voerså.
Vel mødt!
Hilsen
Kaffeklubben
BorgerhusetNy Skovgårdsvej 5Voerså, Danmark 9300Danmark
Arrangementer og aktiviteter, der foregår i Voerså By og Omegn, nærmere betegnet indenfor Østkystens Guld området, vil primært tillige fremstå på byens Facebookside og på Østkystens Guld hjemmeside.