De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA, og effekten har langt henad vejen været meget tilfredsstillende. Med dette vellykkede startskud har RNA-forskere øjnet muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til mange andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er inden for de sidste par år eksploderet. RNA kan nemlig bruges til meget mere end at vaccinere mennesker.

Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.

RNA kan for eksempel hjælpe kroppen med at programmere sine immunceller til specifikt at angribe kræftceller. Det kan også kode for livsvigtige proteiner, som er beskadigede i forbindelse med genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og muskelsvind. RNA kan endvidere designes til at angribe og fjerne inflammatoriske stoffer i forbindelse med autoimmune sygdomme som diabetes og gigt.

Før RNA kan blive en udbredt del af vores medicinske behandlinger, er der dog en række problemer forskerne skal løse. Helt grundlæggende har vi fx brug for bedre metoder til at føre RNA-medicinen ind i kroppen. Metoder der sikrer, at RNA-molekylerne kan modstå kroppens forsvarssystemer og uskadt kan nå frem til målet.

Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.

Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. De er i hvert fald væsentligt flere end os. For hvert menneske på jorden findes der 2,5 millioner myrer.

Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget: de kan nemlig også holde husdyr. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som organismens celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at en myre-superorganisme kan ændre form og være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer dronningen både som det hunlige og hanlige kønsorgan, og myrer, der kan sprænge sig selv i luften, kan agere immunforsvar. Myrerne er desuden i stand til at organisere deres millionsamfund helt uden ledere og ledelse. Ingen myre ved hvad der foregår, men det virker.

Vi skal også blive klogere på hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier.

PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer?