Voersaa Petanqueklub – savner flere medlemmer og kugler i kassen!!

Umiddelbart var jeg overbevist om at etablering af en Petanque Klub i Voerså som værende en del af Borgerhuset’s aktiviteter og miljøet omkring dette ville blive modtaget med stående bifald, således vi med udgangspunkt i den “gamle” klubkasses beholdning og 15-20 tilsagn om medlemskab uden de store problemer kunne etablere vores petanquebane! Specielt set i lyset af, at forarbejdet er udført gratis af KM-Beton og Poul-Erik leverer sand/grus m.m. og i øvrigt sørger for afhentning af diverse materialer, herunder det ret så dyre stenmel, som skal ligge øverst på banen!
Men vi mangler som nævnt lige nogle medlemmer – og lidt “kugler i kassen” – så vi kan få nogle aktive spillere og kugler på banen i løbet af forsommeren!!

Det skal tilføjes, at etableringen af banen naturligvis fortsætter ufortrødent, idet de foreløbige 4 medlemmer så indtil videre må bære “byrden”! Men et par ekstra hænder når pælene skal i jorden, banerammen samles og stenmelet jævnes vil være kærkomment! 

Så er du til let motion og hyggeligt samvær så er petanque helt sikkert noget for dig. Både før og efter etablering og opstart! Vi får os rørt, og hygger gerne med kaffe og kage – for hyggen skal vi ikke glemme!
Det ville glæde os rigtigt meget, at se dig som medlem!

Med venlig hilsen
på vegne 
Voersaa Petanqueklub

PS Du kan læse mere om klubben her på vores hjemmeside, hvor du ligeledes kan melde dig ind! 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.