Havnen – Voersaa Fiskerleje

Havnen er en kommunal havn, som blev renoveret i 1997. Eksisterende anlæg i inder- og yderhavnen blev udbygget, så det er muligt hele året at anløbe havnen.

Desuden er der etableret velfærdsbygning i yderhavnen.

Vanddybden i såvel indsejling som jollehavnen er ca. 2 m. Fra jollehavnen og videre op til den gamle havn er dybden ca. 1,5 m.

En fin plads for gæstesejlere, som foretrækker en naturskøn havn tæt på fuglereservat. Herfra er der udsyn til et rigt fugleliv på strandengene og i det lave vand i det fredede naturområde Stensnæs.

Med kikkert kan man studere edderfugle, gravænder, viber og rødben, hvoraf en del yngler i området. Der er fugleudsigtstårn og 2 shelters. 

Voerså Fiskerleje står for den daglige drift af havnen, herunder anvisning af liggeplads til gæstesejlere, udlejning af faste pladser i havnen og åen samt tilrettevisning og servicering af havnens og åens brugere.

Der er børnevenlig badestrand.

Du kan se mere på Fiskerlejet’s Facebookside her!