Vores Købmand – Ny dato for infomøde og generalforsamling

Kære interesserede

Tak for din interesse i det sidste borgermøde og stiftende generalforsamling for Voerså Butikshus – grundet sammenfald med konfirmationer er mødet flyttet til søndag d. 30.08.2020 kl. 13:00.
Din pladsreservation er fortsat gældende!

Til trods for stilstand på selve byggegrunden, så er der fortsat fuld fart i projektet, men dette er med de mindre synlige administrative opgaver i projektet. 

LE34 og arbejdsgruppen har fået udarbejdet et udkast til en ny lokalplan, som kommer til behandling ved Frederikshavn Kommune i september 2020, først når denne er vedtaget kan vi sætte gang i det endelige byggeri, samt rydde den resterende del af området. Det er kun Voerså Borgerforenings matrikel som er ryddet.

Vi præsenterer hele projektet d. 30.08.20 kl. 13:00 i Voerså Hallen. Vi har sørget for god afstand mellem stolene og rengjorte omgivelser. Yderligere information kan læses på www.butikshus.dk

Vi glæder os til at åbne dørene i det nye butikshus i 2021!

Voerså Butikshus ApS
CVR 41194499
Ny Skovgårdsvej 5, 9300 Sæby
www.butikshus.dk
kontakt@butikshus.dk

Del meget gerne!
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.