Stenrevs- og ålegræsprojekt samt etablering af havhaver

Voersaa Borgerforening har i samarbejde med Voersaa Fiskerleje opstartet et projekt med genopretning af stenrev og ålegræsområder i havet ud for Voersaa. Ud over genopretningen af de nævnte naturtyper rummer projektet udlægning af et område til etablering af havhaver.

Projektet har til formål at øge områdets biodiversitet og produktion samt undersøge hvorvidt genopretningen og tilhørende fiskeri-restriktioner indenfor projekt-området, kan øge fiskebestande i de omgivende havområder . Projektet vil blive det første af sin art i Danmark.

Etableringen vil ske på 3-4 meter vand i et område på Rimmen langs ydersiden af Aså Rende. Projektet rummer 4 hovedelementer.

  1. Udlægning af sten som beskyttelse omkring ålegræsområderne.
  2. Udplantning af ålegræs
  3. Etablering af havhaver med mulighed for dyrkning af alger og muslinger.
  4. Etablering af marint reservat og dokumentere effekterne af dette på fiskebestande og fiskeri i de omgivende områder.

Projektet har i 2018 opnået støtte fra Veluxfonden på 1 mio. kr. Opstarten af første etape af projektets praktiske arbejde afventer tilladelserne fra Kystdirektoratet

LIDT BAGGRUND

Ålegræs er et de mest produktive marine systemer på jorden. Ålegræsbedene udgør et meget vigtigt yngle-opvækstområde for en lang række marine dyrearter, herunder blandt andet fisk foruden det har stort potentiale som kvælstof-lager samt et betydeligt potentiale i kystbeskyttelsesmæssig sammenhæng.

I nordlige og centrale Kattegat forsvandt store områder med ålegræssygen i starten af forrige århundrede. I mange områder er ålegræsset aldrig vendt tilbage. Op gennem 1970-1990érne har dette formentligt delvist kunne tilskrives nedsat sigte-dybder og nærigsstof-belastninger. Men det er vores hypotese at den samtidige opfiskning af stenrev har været en yderligere og markant medvirkende årsag til den manglende retablering af ålegræsområderne. Der har således været en markant genvækst af ålegræs på de mere lavvandende og beskyttede dele af kysterne langs Vendsyssels Østkyst de seneste 10-15 år. Det er med baggrund i lokale beretninger og erfaringer fra dykning på de mere urørte og nærliggende områder i Kattegat bl.a. omkring Læsø vores indtryk at der i store dele af områderne tidligere været en mosaikbund med en blanding af stenrev, ålegræs og sandbund. Stenrevene har givet reduceret strømhastighed og mindre sandvandring og bølgepåvirkning. Det er vores antagelse at stenrevene har hermed medvirket til at skabe arealer med mindre udsatte bundområder hvor ålegræs har kunnet etablere sig.

Stenrev på lavt vand er i dag en sjælden naturtype i den centrale og vestlige del af Kattegat. Det skyldes, at naturtypen gennem mange år har været udsat for massiv stenfiskeri til havnemoler, kystsikringsanlæg eller andet byggeri.

Udbredelsen af huledannende stenrev i Danmark er på grund af stenfiskeriet i dag reduceret med næsten 100 % fra mindst 34 km2 til de nuværende ca. 5 ha (0,05 km2). Den biologiske mangfoldighed af arter, der er særligt knyttet til de huledannende stenrev, er derfor i fare for at forsvinde.

Stenfiskeri har i århundreder været et erhverv  som har udnyttet de mange fritliggende rev af sten i de Danske farvande, med henblik på indhentning af materialer til byggeri og anlæg. Som et resultat af dette er arealerne med stenrev skrumpet massivt fra det oprindelige areal med stenrev. Da stenrevene rummer en meget produktiv naturtype med stor betydning for såvel rekruttering af fisk – og fiskeyngel har reduktionen i arealerne med stenrev medført betydelige konsekvenser for fiskebestandene  i vis områder.

Oven i dette skete der i 1930ér et udbrud af sygdom i meget store dele af den hjemlige bestand af ålegræs, som betød en massiv nedgang i arealerne af disse. I den sammenhæng forsvandt blandt andet et af de allerstørste ålegræsområder i nordlige Kattegat som strakte sig 5-8 kilometer på den lavvandede rimme udenfor Aså Rende, på strækningen mellem Voerså og Aså